Interessen for KNX har aldrig været større

David Toftlund, formand for KNX National Group Denmark David Toftlund, formand for KNX National Group Denmark

Interessen for KNX har aldrig været større

I forbindelse med årets generalforsamling ser formand for KNX National Group Denmark, David Toftlund, tilbage på et år, hvor corona stadig satte sit præg på tingene, men som samtidig bød på vækst og flere nye medlemmer, der fremadrettet er klar til at styrke og udbrede KNX som et centralt bidrag til den grønne omstilling.

Endnu et år er gået, hvor coronapandemien på mange måder fik lov til at diktere hverdagen og arbejdslivet med de begrænsninger og benspænd, vi efterhånden alle sammen har vænnet os til, men som heldigvis også er ved at være fortid, i hvert fald i dansk regi.

For KNX National Group Denmark betød coronaen, at gruppen måtte gå igennem 2021 stort set uden at kunne holde fysiske begivenheder for medlemmerne, som ellers har været meget værdsat tidligere. Men selv uden at kunne trykke hinanden i hånden, har netværket set fremgang over året.

Gennem de mange onlineevents, der har erstattet de traditionelle møder, har KNX National Group Denmark styrket sin onlinebaserede tilstedeværelse markant, og på den måde fået helt nye muligheder for at sprede budskabet om teknologien og skærpe gruppens fokus på udvikling.

»Vi har oplevet en flot tilstrømning af nye medlemmer i løbet af 2021. Wexøe A/S er kommet med som A-medlem, vi har fået fem nye C-medlemmer og ikke mindre end 40 nye D-medlemmer i løbet af det forgangne år,« siger formand David Toftlund i sin beretning.

»Tilgangen skyldes uden tvivl den opmærksomhed, vi har skabt som følge af vores online arrangementer og i det hele taget en større online tilstedeværelse. Med andre ord vækst både på trods og på grund af nogle meget usædvanlige ydre omstændigheder,« fortsætter han.

Medlemstilgangen understreger, at der er en interesse for KNX, der er større end nogensinde. Flere og flere aktører får øjnene op for såvel netværket som teknologien og den rolle, de kan og bør spille i forbindelse med den grønne omstilling.

Når vi taler reduktion af CO2, vil de fleste af os nok få billeder af vindmøller og solpaneler på nethinden, men kigger vi på IEA’s (International Energy Agency) bud på, hvor vores CO2-reduktion kan komme fra de næste 10 år, så mener de, at vedvarende energikilder kun kan dække 40 procent af den nødvendige reduktion, mens op mod 50 procent skal komme fra effektivisering og reduktion af vores energiforbrug.

Opførsel og drift af bygninger og boliger tegner sig som bekendt for omkring 40 procent af Danmarks samlede energiforbrug, som tal fra Energistyrelsen viser, og ikke mindst i den lange driftsfase kan intelligent styring af eksempelvis lys, ventilation og varme med KNX give et optimeret – og mindre – energiforbrug.

 

Behov for mange kompetencer

Intelligent styring og energirenovering er også et af de vigtigste redskaber i værktøjskassen hos regeringens Klimapartnerskab for bygge- og anlægssektoren, der med formand og administrerende direktør for Aarsleff, Jesper Kristian Jacobsen, i spidsen blandt andet anbefaler regeringen at stille krav om bygningsautomatik, som forhindrer energispild og udnytter energien, når den er grønnest.

Netop bygningsautomatik – eksempelvis med KNX – er et af de områder, der vil blive stor efterspørgsel på i fremtiden. Det er en af konklusionerne i en rapport, hvor brancheforeningen TEKNIQ Arbejdsgiverne og Dansk El-Forbund har bedt EA Energianalyse tage temperaturen på fremtidens krav til de danske elektrikere.

»Når det gælder bygningsautomation, ser vi et behov for, at elektrikerne får taget noget efteruddannelse og kvalificerer sig til at lave bygningsautomatik, for der kommer rigtig mange opgaver relateret til den grønne omstilling på det område,« som teknisk konsulent i Dansk El-Forbund, og bestyrelsesmedlem i KNX Danmark, Martin Mortensen, pointerer.

I det hele taget ser KNX National Group Denmark det som en udtalt nødvendighed at få styrke kendskabet til og kompetencerne omkring brugen af KNX i Danmark. Det kan eksempelvis ske gennem uddannelsespakker, der kan klæde underviserne på de danske erhvervsskoler bedre på, såvel som gennem den type efteruddannelse, Martin Mortensen også efterlyser.

Nødvendigheden af at effektivisere og mindske det danske energiforbrug gennem eksempelvis renovering og smart styring, bliver understreget af en rapport fra Klimarådet, der vurderer, at der i fremtiden bliver mangel på både bæredygtig biomasse og grøn energi.

En af vejene til at imødekomme den udfordring handler om at sænke efterspørgslen på energi, mener tidligere økonomi- og erhvervsminister Bendt Bendtsen, der i dag er formand for interesseorganisationen SYNERGI, som arbejder for, at Danmark reducerer sit energispild i både industrien, de offentlige og almene bygninger og private husholdninger.

»Datacentre, Power-to-X og meget andet kommer til at kræve en stigende og gigantisk mængde energi, både på kort og lang sigt. Jeg har svært ved at se en realistisk vej til en klimavenlig energiforsyning uden et markant klogere forbrug med langt mindre spild,« siger han blandt andet.

 

Mere internationalt samarbejde

På den baggrund er det yderst interessant, at TEKNIQ Arbejdsgiverne, der organiserer vvs-, elektriker- og industrivirksomheder, har indgået en aftale med IT-platformen Valified, som skal hjælpe blandt andet elektrikerne med at lave bæredygtighedsrapporter.

»Med de her rapporter skal fagfolkene dække blandt andet deres klimarelaterede udfordringer som CO2-udledning og ressourceforbrug, og det bør de tage alvorligt, også for forretningen. TEKNIQ og Valified siger jo, at der lige nu er et vindue på et års tid, 12-15 måneder, hvor en god bæredygtighedsrapport er en konkurrencefordel, og med KNX som værktøj kan man som virksomhed forbedre sig på en masse af de her områder,« siger David Toftlund.

Det er i øvrigt ikke kun virksomheder, der i stigende grad arbejder med at mindske deres energimæssige fodaftryk og gøre deres styring mere intelligent. Også flere og flere private engagerer sig nu i at gøre deres boliger til smart homes med alle de fordele, det medfører for både dagligdagen og elregningen.

Her er KNX en værdifuld løsning, som vinder indpas mange steder. Sammen med et væld af andre udstillere præsenterer gruppens medlemmer deres produkter på EL- og TEKNIK-messen, der efter to års fravær på grund af coronapandemien er tilbage i Odense Congress Center fra 3. – 5. maj.

2022 kommer også til at markere et år, hvor den danske gruppe forventer at se endnu mere internationalt samarbejde, både på tværs af de nationale KNX-grupper og med de mange samarbejdspartnere.

Med KNX Energy Management har den globale association valgt en proaktiv tilgang med et mål om at levere optimeret energiforbrug skræddersyet til modtagerens behov på et hvilket som helst tidspunkt. Det er også sådan, vi finder ud af, hvordan vi skal håndtere energien i vores bygninger, lige fra generering til forbrug og lagring.

 

Klogt forbrug

Brugen af KNX handler i høj grad også om at agere med omtanke i sin energihåndtering. I den forbindelse peger David Toftlund igen på den tidligere økonomi- og erhvervsminister:

»Der bliver brugt mange ord omkring grøn omstilling, bæredygtig energipolitik, energieffektivisering, sustainability og så videre. Men den vending, som for mig er mest sigende, hørte jeg i en kommentar fra Bendt Bendtsen, som kaldte det ”klogt forbrug”, og for mig er det faktisk ret rammende.«

David Toftlund sammenfatter SYNERGI-formandens budskab i fire punkter:

  • Vi skal tænke os om, når vi forbruger og på en klog måde reducere vores forbrug
  • Det reducerede forbrug skal vi tilvejebringe på en klog måde, som skåner miljøet
  • Vi skal måle det reducerede forbrug på en klog måde, så vi kan finde på metoder til at reducere det endnu mere
  • Og vi skal hele tiden evaluere vores kloge indsats for at sikre, at det stadig er den klogeste.

»Herhjemme er KNX National Group Denmark klar til at fortsætte arbejdet for at udbrede KNX-teknologien som vejen til fremtidens intelligente og bæredygtige bygningsdrift. På den måde er vi ikke alene en del af fremtiden, vi former den,« slutter David Toftlund.