Medlemskab

KNX National Group Denmark er et stærkt og ambitiøst fællesskab for KNX-professionelle. Få adgang til værdiskabende videndeling og faglig sparring.

Bliv medlem
Medlemsskab- KNX Danmark

En integreret løsning

KNX har mere end 28 års erfaring inden for bygningsautomation. Når du vælger KNX, får du en integreret løsning, der er uafhængig af hard- eller softwareteknologi og som nemt og bekvemt kan kobles til andre systemer. Det betyder, at du uden bekymring kan arbejde med forskellige produkter fra forskellige producenter.

KNX kan anvendes i nye såvel som eksisterende bygninger. Din KNX-installation kan let udvides og tilpasses nye behov – uden store tidsmæssige og økonomiske investeringer. Teknologien kan implementeres i alt fra små familiehuse til store erhvervsbygninger.

Ingen grænser, kun muligheder. KNX er din alt-i-en-løsning til enhver automatiseringsudfordring.

en integreret løsning - KNX Danmark

Globalt netværk

Videndeling og faglig sparring er grundstenene i KNX National Group Denmark. Du bliver en del af et globalt netværk af specialiserede KNX-professionelle, der til daglig møder de samme udfordringer som dig. Her finder du et fortroligt forum, hvor du har mulighed for at udveksle værdiskabende faglige erfaringer.

I fællesskabet kan du ikke alene finde inspiration til best practice-anvendelse af KNX-teknologien – men også til salg og markedsføring af dine ydelser og kernekompetencer. Vi hjælper dig med at styrke dit netværk og optimere din forretning.

Globalt netværk - KNX Danmark

En del af den grønne omstilling

Markedet for Smart Homes og intelligente bygninger er i konstant forandring, og de teknologiske muligheder udvides fra dag til dag. Hos KNX National Group Denmark venter vi ikke på nye idéer, vi udtænker dem. Vores medlemmer er med til at forme og udvikle løsninger på automationsudfordringer, som markedet endnu ikke kender til.

KNX-teknologien er en del af løsningen på et af nutidens klimaudfordringer. 40 procent af Danmarks samlede energiforbrug stammer fra boliger og bygninger. Intelligent bygningsdrift understøttet af KNX kan være medvirkende til, at Danmark både reducerer sit energiforbrug og kommer nærmere målet for den nationale CO2-reduktion.

I fællesskab former vi fremtidens bæredygtige bygningsdrift.

Den grønne omstilling- KNX Danmark

Hold dig opdateret

Få ny viden, eller opdatér din eksisterende viden. KNX National Group Denmark er stedet, hvor du holder dig opdateret på den nyeste viden inden for intelligent bygningsautomation. Vi sørger for, at du altid er ajourført med fag- og brancherelevante nyheder.

Som medlem af KNX National Group Denmark bliver du inviteret til eksklusive arrangementer med fokus på videndeling og faglig sparring. Diskutér fremtiden for moderne bygningsdrift med ligesindede, faglige specialister og beslutningstagere fra hele landet.

Se seneste nyt
Opdatering - KNX Danmark

Bliv medlem

Vil du tage del i KNX-revolutionen? Meld dig ind allerede i dag og bliv en del af vores faglige fællesskab.

Meld dig ind
Meld dig ind- KNX Danmark