Susanne Winther-Jørgensen har undervist i KNX siden de tidligste dage. Nu har hun nået en milepæl, hun aldrig selv så komme: 500 certificerede fagfolk.
Der er en tavle med kabler og komponenter i et lokale på Syddansk Erhvervsskole i Odense. Foran den står Susanne Winther-Jørgensen og forklarer, hvad der sker, når signalet løber fra en sensor til en aktuator og videre ud i bygningens nervesystem. Det har hun gjort mange gange. Men for nylig var det en særlig dag.
På det seneste modul – 2.6 om bygningsautomatik og design af enkle brugerflader – holdt hun eksamen med en flok kursister, der leverede flotte præstationer, fortæller hun. Og samtidig rundede hun en milepæl, der havde sneget sig op på hende næsten ubemærket: kursist nummer 500 passerede målstregen.
»Jeg tænkte aldrig, jeg skulle se det komme, da vi startede tilbage. Men sådan går tiden nogle gange, når man bare holder ud,« siger hun med et smil.
En elektriker med blik for det intelligente
Susanne Winther-Jørgensen er uddannet elektriker fra Odense Tekniske Skole og læste efterfølgende til stærkstrømstekniker. Dengang var det en uddannelse, der svarer til nutidens automationsteknolog. I 90’erne var bygningsautomatik knap nok en ting i undervisningen.
Hun kom hurtigt til at undervise; først på Vejle Tekniske Skole, senere på det, der i dag hedder Syddansk Erhversskole. Og i 1999 mødte hun for første gang systemet EIB, European Installation Bus, som var forgængeren til det, vi i dag kender som KNX.
»Det var dengang kun en lille del. Det var ikke en stor ting endnu,« erindrer hun. Men frøet var plantet.
KNX opstod som en sammenlægning af de tre systemer EIB, EHS og BatiBUS og blev med tiden den førende globale standard for intelligent bygningsautomation. Da Susanne Winther-Jørgensen begyndte at kigge sig om efter udstyr til efteruddannelse i bygningsautomatik på skolen, stod der noget KNX-udstyr i lokalet.
»Det var simpelthen et tilfælde, at det blev KNX i sin tid. Det var det, der stod. Og så begyndte jeg at bygge kompetencer op,« fortæller hun.
»Der er faktisk flere, der drømmer om at arbejde med KNX, end dem der gør det i dag,« siger Susanne Winther-Jørgensen.
Rejsen fra lys til integration
Susanne Winther-Jørgensen fortæller, at det i begyndelsen handlede det meget om efteruddannelse. Markedet var præget af store renoveringsprojekter. Den typiske case var en arkitekt, der ville have KNX i stedet for det gamle anlæg. Susanne Winther-Jørgensen kørte adskillige AMU-kurser dengang, fordi der simpelthen var et presserende behov for at opkvalificere fagfolk.
»I starten var det kun lys, vi styrede,« siger hun. »Men der er jo kommet en hel rejse med. Der er kommet meget mere design. Og teknologierne har udviklet sig.«
Rejsen har i grove træk fulgt den teknologiske udvikling: Persiennestyring og solafskærmning kom til, dernæst IP-baserede systemer, styring fra mobiltelefon og apps, og siden integration med andre systemer. Nu er sikkerhed med kryptering og databeskyttelse det store fokuspunkt.
»Det er det, der har været så stærkt med KNX: Hver gang omverdenen rykker sig, er de supergode til at kigge i en krystalkugle og være der, når behovet er det,« siger Susanne Winther-Jørgensen.
Uddannelsen fulgte med. Da Syddansk Erhvervsskole i 2013 blev godkendt som KNX-træningscenter, åbnede det mulighed for at udstede de officielle certifikater. Det betød, at KNX-undervisning også kunne integreres i elektrikeruddannelsen. Det var en afgørende forandring.
Samarbejde
At nå 500 certificerede er ikke gjort med et snuptag. Det er resultatet af mere end et årti med kursusgange, eksamensdage og faglig udvikling. Og ikke mindst et samspil med mange aktører. Susanne Winther-Jørgensen er den første til at understrege, at det aldrig er en solopræstation.
»Det er et fantastisk samarbejde og netværk, der er der. Leverandørerne er gode ved os; de hjælper med udstyr og stiller op til faglig sparring. Og hvis jeg ringer, mens jeg har kursus og støder på noget nyt, så bliver der altså svaret,« siger hun.
Netværket af kollegaer på andre erhvervsskoler og specialiserede KNX-virksomheder spiller en vigtig rolle. Når der dukker et fagligt spørgsmål op, som eksempelvis hvordan man bedst dokumenterer en KNX-installation, er der nogen at ringe til. Og de vil gerne dele viden, fortæller Susanne Winther-Jørgensen.
»Jeg er jo ikke ude i praksis hele tiden. Så jeg er nødt til at suge til mig af, hvad andre gør. Det er vigtigt at have ørerne åbne for, hvad der sker derude,« siger Susanne Winther-Jørgensen.
En del af undervisningens styrke kommer også fra de gæster, der inviteres ind. På hvert forløb er der besøg udefra; folk fra branchen, der bringer aktuelle projekter og friske perspektiver med sig. Det er ikke blot til gavn for kursisterne. Det er også en mulighed for underviseren selv til at holde sig ajour.
Stigende opmærksomhed om KNX
Noget har ændret sig markant de seneste år. Når Susanne Winther-Jørgensen møder en ny gruppe lærlinge, er der næsten altid nogen, der allerede har mødt KNX ude på en arbejdsplads. De har måske hjulpet med at trække kabler eller stået ved siden af en svend og set systemet i drift.
»Sådan var det ikke for fem år siden. Jeg fornemmer helt klart, at det bliver mere og mere bredt. Det er en af de tendenser, vi kan glæde os lidt over,« siger hun
KNX er i elektrikeruddannelsen stadig et modul, lærlingene aktivt skal tilvælge. Det ligger i slutningen af uddannelsen, i specialiseringsdelen. Det betyder, at dem, der sidder i lokalet, har valgt det selv. De er motiverede. Og det mærker man.
»Der er faktisk flere, der drømmer om at arbejde med KNX, end dem der gør det i dag,« siger Susanne Winther-Jørgensen. »Drømmene er der. Men de skal også have mulighed for at forfølge dem.«
Sikkerhed og nye krav
Spørger man Susanne Winther-Jørgensen om fremtiden, peger hun i to retninger. Den ene er sikkerhed. KNX Secure er med kryptering og databeskyttelse i anlæggene det store fokus lige nu, og det giver udfordringer i undervisningssammenhæng, fordi materialerne skal opdateres, og eleverne skal lære at håndtere systemer, der er langt mere låste end tidligere.
»Det stiller større krav til undervisningen, fordi eleverne både skal lære teknikken, lære at arbejde disciplineret med projektpasswords og samtidig have plads til at dumme sig,« siger hun med forståelse for dilemmaet.
Den anden retning er integration. KNX bevæger sig ud af sine egne rammer og ind i et større digitalt økosystem med IoT-enheder, datadeling og kobling til CTS-systemer. Her er der nyt land at kortlægge, og Susanne Winther-Jørgensen ser frem til at følge udviklingen.